Om Fanøkluden

Læs om vores inspiration og historie

Fanø mundbind af fanø klude eller fanø tørklæde

Fanødragstraditionen

Intet andet sted i Danmark finder man egnsdragter i så stort et antal og udgaver som på Fanø. Dragterne, som blev båret helt op i 1960’erne, er stadig en del af Fanøs levende kulturarv.

Fanødragten finder sin grundform i 1700tallet og moderniseres omkring år 1800. I årene 1800 – 1850 tilføjes der nye elementer og varianter.

Dragten, som vi kender den i dag, finder sin endelige form i årene 1850 – 1890. Med sejlskibenes storhed fulgte rigdom til øen i form af silke og sølv, og Fanødragterne adskiller sig i sin rigdom markant fra samtidens klædedragter.

I dag bæres dragten ved festlige lejligheder, og til Fannikerdagene er det muligt at se flere hundrede kvinder og børn i dragter, og hvert år kommer der nye dragter til.

Er du interesseret i at se de smukke dragter så besøg Fanø Skibsfart & dragtsamling.

Udstillingen indeholder både hverdags og festdragter, men også dragter til særlige lejligheder som konfirmation, altergang og

Fanøklude

Fanøklude kaldes det man for de fleste i daglig tale ville kalde Fanø tørklæder. Bomuldskludene som Fanø kvinderne bar til hverdagsbrug på hovede og hals blev typisk båret for yngre kvinde med blomstrede hverdagsdragter, mens de ældre kvinders dragter var mørkere og evt. kun med et lille mønster.

Det siges at Fanø kvinderne kappes om hvem der kunne sætte deres klude smukkest, og derfor var der også stor personlighed i det at sætte klude.

Den helt store forskel var så om kvinderne kom fra Norby eller Sønderho, da kludene på hovedet bagtil var forskelligt hos fannikerne er der en fold bagpå kluden i nakken, i Sønderho bukkes de ud som sejl.

Fanøklude

Fanøklude kaldes det man for de fleste i daglig tale ville kalde Fanø tørklæder. Bomuldskludene som Fanø kvinderne bar til hverdagsbrug på hovede og hals blev typisk båret for yngre kvinde med blomstrede hverdagsdragter, mens de ældre kvinders dragter var mørkere og evt. kun med et lille mønster.

Det siges at Fanø kvinderne kappes om hvem der kunne sætte deres klude smukkest, og derfor var der også stor personlighed i det at sætte klude.

Den helt store forskel var så om kvinderne kom fra Norby eller Sønderho, da kludene på hovedet bagtil var forskelligt hos fannikerne er der en fold bagpå kluden i nakken, i Sønderho bukkes de ud som sejl.

Kærligheden til Fanø & og vores særegne historie 

Fanøkluden er grundlagt af mig, Lone Pierri Enevoldsen. Som barn kom jeg meget på Fanø, og jeg tilbragte alle mine ferier hos min moster Tinne i det lille sommerhus i Rindby – og elskede det.  Jeg var allerede som barn fascineret og inspireret af Fanøs sejlskibs og dragt historie. Og jeg besluttede mig da også for, at når jeg blev voksen skulle jeg bo på øen. Det gør jeg nu og  har gjort siden 1978.

Igennem mine år på Fanø har jeg bl.a. været indehaver af egen stofbutik, Stofbixen – fra dengang man syede alting selv og undervist på diverse syhold på Fanø.

Min fascination for Fanøs kultur sammenholdt med min lange forhistorie for at sy gjorde det til en naturlighed, at jeg skulle kombinerer min viden og håndværk med Fanøs stolte dragtstradition.

Det er endt ud i en kollektion af en række produkter der er syet i traditionelle Fanøklude som jeg iøvrigt også selv bære bl.a. til Fannikerdagene i min hjemmesyede Fanødragt.